Drikkedunke kan være fulde af farlige kemikalier

Det kemiske stof bisphenol A mistænkes for at være både hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Stoffet skulle forstyrre hormonerne således at puberteten vil skride ind tidligere, nedsætte indlæringsevnen og forringe sædkvaliteten. Senere i livet øges risikoen for brystkræft, livmoderskader, prostatalidelser og hjertesygdomme. På trods af dette er det stadig lovligt at fremstille for eksempel drikkedunke af plastik, der indeholder bisphenol A, der ofte forkortes BPS. Vil man finde en god, sikker drikkedunk til sine børn, kræver det derfor både grundighed og en smule viden. Men en god løsning ville være “Den sunde drikkedunk”.

Langt de fleste bløde drikkedunke på markedet er fremstillet af polycarbonatplast, som indeholder bisphenol A. Professor Philippe Grandjean, der er forskningsleder i miljømedicin ved Syddansk Universitet, råder forældre til helt at undlade at bruge sådanne drikkedunke til at opbevare deres børns drikkevarer i, på trods af at stoffet ikke er ulovligt. Han siger: ” Forældre kan lige så godt droppe de drikkedunke, for der er ingen grund til at udsætte børn for stoffer, der kan give dem så alvorlige sygdomme senere hen i livet”. Miljø- og sundhedsfaglig medarbejder hos Information for Miljø & Sundhed, Jacob Sørensen, er enig: ”Vores råd er, at man skal undgå bisphenol A, hvis man er bekymret over hormonforstyrrende stoffer”.

Blandt forskere hersker der dog uenighed om hvorvidt stoffet er sundhedsfarligt eller ej. For at være på den sikre side kan man som forbruger lade tvivlen komme sine børn til gode, og undgå drikkedunke, der indeholder bisphenol A, mener Informationscenter for Miljø & Sundhed.

Jacob Sørensen understreger dog at drikkedunke er reguleret under samme lovgivning som fødevarer, og derfor skal producenterne forsikre sig at produkterne ikke er decideret farlige, og at de overholder EU’s grænseværdier på området. Dette får dog ikke professor i miljømedicin Philippe Grandjean til at bløde op. Han anbefaler utvetydigt forældre helt at undgå drikkedunke der indeholder bisphenol A: ” De grænseværdier er sat for nogle år siden, og i dag ved vi så meget mere om det stof, at vi er nødt til at spørge os selv, om grænseværdierne er rigtige. En almindeligt bekymret forælder kan lige så godt insistere på drikkedunke uden stoffet”, siger han.

For at undgå farlige stoffer i eksempelvis drikkedunke, er det godt at kende plastmærkerne, og vide hvilke man skal undgå. Læs mere om dette på www.plast.dk.

Skriv et svar