Flettemetoden er det sundeste alternativ

Har man besluttet sig for at få påsat hair extensions i sit hår, så finder man hurtigt ud af, at det ikke bare er ligetil. Der er nemlig rigtig mange beslutninger, man skal tage angående ens nye hair extensions, og man kan derfor ikke bare sætte sig ned til frisøren, eller hvor man nu kan få det gjort og bede om: ”Et styk extensions, tak!”. Der findes flere forskellige metoder til påsætningen, og til hver af disse findes der et hav af gode råd, der tilsammen kan lede én godt og grundigt på vildspor, da ikke alle råd er ens. Nogle opfordrer én til at få extensions påsat med lim, mens andre påstår, at extensions med flettemetoden er det sikreste og bedste valg.

Og netop flettemetoden til extensions er et rigtig godt valg for mange, og der findes rigtigt mange anbefalinger til denne metode. Dette skyldes først og fremmest, at metoden er hudvenlig, da der ikke benyttes hverken lim eller keratin til at påsætte ens extensions, som der for eksempel anvendes ved cold og hot fusion extensions. Det er selvfølgelig ikke alle, der oplever problemer med disse metoder, men har man i forvejen problemer eller irritation af nogen art med sin hovedbund, kan det være en fordel ikke at irritere den yderligere ved at tilføje fremmede produkter.  Samtidig kan man også have et større besvær med at holde sine extensions, hvis de er påsat med lim eller andet, da det kræver, man er meget forsigtig omkring området, hvor de er påsat. Med extensions flettemetoden flettes ens extensions på ens eget hår, og de sidder derfor en anelse bedre fast. Flettemetoden kan derfor være et rigtig godt og sundt alternativ, hvis man ønsker et fyldigere eller længere hår.

Skriv et svar