Vejen til den perfekte forårs- og sommergarderobe

Når årstiderne skifter, sker der også et skift inden for modeverdenen. Det gælder både tøj, smykker, sko, bælter, tasker og punge. Mønstrene og farverne ændres, så det passer bedre til årstidens kendetegn, og det samme gælder valget af facon og materiale. På trods af at designerne erklærer deres nyeste kollektioner for nyskabende, er der altid nogle trends, der går igen fra en bestemt sæson til næste – eksempelvis fra foråret 2012 til foråret 2013. Hvis du lærer dem og inddrager dem i din garderobe, vil du altid være chic i alle årets sæsoner uden at være nødsaget til at skulle shoppe en helt ny garderobe hver tredje måned.

Ved overgangen fra vinterhalvåret til sommerhalvåret er der tradition for, at der sker et skifte fra mørke, tunge materialer over til lyse, lette og lækre materialer. Mørke farver som bordeaux, rustrød, okker, fyrretræsgrøn, marineblå og sort er typiske efterårs- og vinterfarver, og dem skal du erstatte med støvet rosa, pastel grøn, lyseblå, beige og hvid, hvis du vil have et frisk, sommerligt look. Blomster og blonder er altid et hit i sommerhalvåret sammen med klassiske, korte blazere og cardigans i stærke, klare farver. Hvad angår sko, så er ballerinaer og små sandaler med hæl i alle farver og designs altid en succes. Der, hvor det bliver sværest at være moderigtig året rundt, er med taskemoden.

Forårets taskemode

Der kan ikke siges meget generelt om taskemoden fra år til år, men en ting er sikkert, og det er, at designerne fyrer flere farver og mønstre på om foråret og sommeren, og modsat er de mere tilbageholdende og simple i de mørke sæsoner.

Taskemoden følger tøjmodens trends, og derfor venter der os en farverig, forfriskende og feminin taskemode forude. Hvis du kigger på de nyeste Adax tasker, vil du hurtigt finde ud af, at Adax tasker i grøn bliver det helt store scoop her til foråret – alt lige fra sart pastel grøn til army grøn og panggrøn. Adax tasker er et dansk brand, der er kendt for deres trendy, moderigtige tasker, og derfor er det en god ide at skule til Adax’ kollektioner for at få et præg om, hvordan den kommende taskemode vil se ud.

Nextfashion.dk skriver om modetøj til kvinder.

Skriv et svar