København er en god iværksætterby

Hvis man tager springet ud som iværksætter og starter sin egen virksomhed i stedet for det normale liv som fast lønmodtager, så er der mange overvejelser og mange beslutninger, der skal tages. Én af dem er hvilken by, man skal etablere sin virksomhed i.

De fleste ville nok vælge den by, hvor de allerede bor. Dette er dog ikke nødvendigvis den bedste beslutning for alle. Det er klart, at hvis man på den ene eller anden måde er afhængig af at bo i en bestemt by, så er der ikke noget andet at gøre, end også at placere sin virksomhed her, eller måske i en naboby.

Er man lidt mere fri, så kan man bedre vælge efter hvad der er mest hensigtsmæssigt og fornuftigt forretningsmæssigt. Der er flere faktorer der spiller ind og den første er branche. Nogle brancher er stærkt funderet i en bestemt region, men slet ikke i andre. Det ved du forhåbentligt bedst selv, og jeg vil ikke begynde at gå nærmere ind i bestemte brancher her. Men overvej, hvor virksomheder i din branche vil have flest kunder, mest netværk og generelt de bedste muligheder for at få succes.

Hvis man er iværksætter inden for de fleste brancher, så er København traditionelt en god by at slå sig ned i. Selvom alle byer af en vis størrelse rundt om i landet gør en stor indsats for at hjælpe iværksættere, så er der bare flere muligheder i landets hovedstad. Det er naturligt nok, og ville være mærkeligt, hvis det var anderledes.

Der ligger alle typer af uddannelsesinstitutioner i København, og iværksættermiljøer har ofte udspring i forsker- og uddannelsesmiljøer. Samtidig er der masser af initiativer for iværksætteri af både offentlig og privat karakter, og endelig er der også i København samlet så mange spændende og dygtige mennesker, at det er det nemmeste sted at netværke.

Det er også nemt at finde kontorplads i København. Der er et hav af muligheder. Én af dem jeg synes hører til de mere spændende af slagsen er den række af kontorløsninger, som virksomheden Regus tilbyder. Det er kontorplads af internationalt format og de tilbyder hele skalaen fra virtuelt kontor til faste lokaler – og alt der imellem.

Med mindre du bor i Nordjylland og har hus og små børn, så ville jeg helt klart overveje muligheden for at flytte til København eller i nærheden af hovedstaden, hvis jeg skulle stifte firma i dag.

Skriv et svar