Overvågningskamera hindre uventet besøg
Man kan aldrig vide sig for sikker. Er der mund nogen, der har fået øjne på dit hjem og planlægger et snarligt uanmeldt besøg?
Stigende kriminalitet
Forekomsten af indbrud hos private er desværre på vej opad. Faktisk viser de nyeste tal at incidensen af indbrud hos private er ni gangen højere i Danmark end i Norge, og fire gange højere end i Sverige. Der er derfor god grund til at opruste, således at dit hjem er bedre beskyttet mod ubudne gæster.
Opsætning af overvågningskameraer er en simpel, men effektiv måde at beskytte hjemmet.
Hvordan er reglerne?
Før du går ud og anskaffer dig et eller flere overvågningskameraer til at overvåge dit hjem, bør du kende lidt til lovgivningen på området:
Du har pligt til at oplyse besøgende om, at området bliver videoovervåget.
Offentlige områder med almindelig færdsel, såsom fortov og veje, må ikke overvåges.
Overvågning af andres private områder – fx nabogrunden – er ikke tilladt.
Alle optagelser foretaget på egen grund er fritaget dataloven og må gerne opbevares.
Hvad skal du kigge efter?
Der findes efterhånden et ret stort udvalg af forskellige modeller på markedet. Nogle forbundet med kabler og andre med WiFi (IP kameraer). Skal du ud og købe nyt er dem med trådløs forbindelse klart at foretrække, da det er lettere at opsætte. Eneste krav er en strømforsyning og trådløst internet.
Nogle kameraer kan bruges direkte på din telefon, mens andre kun fungerer i samarbejde med din computer.
Billedkvalitet og zoom
Alt efter, hvor du har tænkt dig at placere overvågningskameraet og, hvor langt væk det skal kunne filme, kan der være behov for forskellige opløsninger. Undersøg også om der er behov for zoom.
Ofte dukker de fleste indbrudstyve op i nattens mulm og mørke. Tjek derfor, om kameraet kan lave nogle tilfredsstillende billeder efter solnedgang.
Placering af overvågningskameraer
Kameraet bør placeres, således at det kan det kan fange tyvens ansigt. En god placering vil være ca. 2,5 meter oppe og vinklet ud med indgangen/indkørslen.
Placer kameraet frit fremme, således at det er nemt at se fra flere steder. Tydelig videoovervågning kan i sig selv virke afskrækkende på nogle uvelkomne gæster.